71-årig mand fra Nexø væltet på knallert ved Balka

dato

Torsdag kl. 15.24 modtog politiet en anmeldelse om et solouheld på Birkevej ved Balka, hvor en 71-årig mand fra Nexø var væltet på sin knallert. Uheldet skete, da han drejede ud på Birkevej.

En alkometertest viste, at manden havde en promille over det tilladte, og han blev derfor sigtet for dette forhold. Heldigvis kom manden ikke umiddelbart til skade ved uheldet, men han blev kørt til Bornholms Hospital til kontrol af en ambulance.

Kilde: Bornholms Politi