74-årig kvinde død i færdselsuheld på Bornholm

dato

Et ældre ægtepar fra Bornholm har været involveret i et alvorligt færdselsuheld på Sdr. Landevej i Nexø, som blev anmeldt onsdag kl. 14.34. En 74-årig kvinde er afgået ved døden.

En 74-årig kvinde fra Bornholm er død i en alvorlig færdselsuheld på Sdr. Landevej i Nexø. Kvinden var passager i en personbil, ført af en 76-årig mand, kørende i vestlig retning, som kolliderede med en parkeret lastbil. Kvinden blev erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.

Den 76-årige mand, som var fører af bilen, var lettere tilskadekommen og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital. 

Der var ingen personer til stede i den parkerede lastbil.

Sdr. Landevej har i forbindelse med uheldet været afspærret i begge retninger. Vejen er nu farbar igen.

Der er tilkaldt en bilinspektør fra Midt- og Vestsjællands Politi, som skal foretage en undersøgelse med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Bornholms Politi har ikke på nuværende tidspunkt yderligere at oplyse om sagen. 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi