Hjemmeplejen Nexø søger administrativ medarbejder med tiltræden d. 1/6-25 eller snarest, efter aftale.
I Nexø hjemmepleje arbejder vi i teams, tværprofessionelt og rehabiliterende i alle vagtlag sådan at borgerne kan fastholde eller udvikle sine færdigheder så længe som muligt.
Vores kerneopgave er at samarbejde med borgeren og understøtte dem i at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv. I løbet af arbejdsdagen er vi gode til at støtte hinanden i de faglige og professionelle valg vi skal træffe, så vi bliver dygtigere sammen og udvikler både vores egen sundhedsprofessionelle faglighed og vores arbejdsfællesskab. Nexø hjemmepleje består af to teams, Nexø Nord og Nexø Syd. Der er to ledere i huset, samt to ruteplanlæggere som er en del af den daglige planlægning, disse skal du arbejde tæt sammen i hverdagen.
I den administrative gruppe, på tværs i Center for Sundhed og Omsorg, har vi arbejdet med at samle gruppen, og styrke en fælles og ensrettet opgaveløsning. Gruppen er fagligt ledet af en faglig koordinator og der er månedlige møder med fokus på opgaveløsning, hvor det forventes at du bidrager. I Hverdagen er de administrative medarbejdere, organisatorisk tilknyttet hver enkelt team, og er i tæt dialog med leder og medarbejdere omkring opgaveløsningen.
Vi kan tilbyde:
- Udvikling inden for eget ansvars- og kompetence område
- Grundig og individuel oplæring samt sidemandsoplæring
- Godt kollegialt sammenhold
- En arbejdsplads hvor der er fokus på faglig udvikling
- Mulighed for medindflydelse på udvikling af praksis
- En arbejdsplads hvor der arbejdes med værdibaseret ledelse
- En arbejdsplads hvor vi værdsætter og giver plads til det sociale og til at grine sammen
- Hos os får du masser af udfordringer i en hverdag, hvor der sjældent er to dage som er ens
Nexø Hjemmepleje søger en medarbejder som behersker at kunne arbejde selvstændigt og hvile i egen faglighed. Det er et plus hvis du er god til at have mange bolde i luften i et foranderligt miljø, og kan finde ud af at prioritere dem. Hvis du kender til anvendte kommunale IT-systemer er det en fordel, men ikke et krav. Det er ydermere en fordel at have uddannelse indenfor offentlig adminstration.
Dine primære opgaver
Du vil løse opgaver på tværs af flere hjemmeplejeteams, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for teamets medarbejdere i tæt samarbejde med lederen.
- Personaleadministration i forbindelse med ansættelser, ændringer og fratrædelser.
- Bestilling af depotvarer.
- Opsætning og vedligeholdelse af personaletelefoner, tablets og iPads.
- Indberetning af forsikringssager, herunder ansvarsskader og arbejdsskader.
- Journalisering i Acadre.
- Diverse administrative opgaver som fakturagodkendelse, ajourføring af lister og printopgaver.
Håber at hører fra dig, og hvis du har brug for at høre mere så er du velkommen til at tage kontakt til Natasja Dellgren på tlf. 56924621/21159309.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
30-04-2026
Samtaletidspunkt
Ansættelsesdato
01-06-2026
Kontaktperson
leder af Hjemmeplejen Nexø Syd
Natasja Elisabeth Dellgren
56927131 / 21159309
Arbejdssted
Hjemmeplejen Nexø Syd
Møllevænget 1, 3730 Nexø
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Bornholm Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen Nexø Syd, Møllevænget, 3730 Nexø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/942594ab-1c42-4aa4-a12b-d244d8638d74