Tirsdag kl. 10.54 blev der anmeldt en bilbrand på Rønnevej i Lobbæk. Føreren af bilen, en 84-årig mand fra Nexø, kørte i retning mod Nexø, da der pludselig kom røg ud fra motorrummet. Manden kørte ind til siden, hvorefter bilen brød i brand.
Brandvæsnet ankom hurtigt til stedet og fik slukket ilden. Som følge af branden var Rønnevej kortvarigt spærret i begge retninger.