Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Mellem søndag d. 26. april kl. 18 og mandag d. 27. april kl. 05.20 er alle 4 dæk på en Suzuki Swift blevet punkteret ved brug af en skarp genstand, mens den holdt parkeret på Fru Krabbes Vej i Rønne. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner i sagen, og kan kontaktes på 1-1-4 eller app'en Politi.
Lørdag kl. 00.38 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om, at der netop var blevet knust en rude i en hoveddør på Stenbrudsengen i Nexø.
Også her hører vi gerne fra eventuelle vidner.
Færdsel
En 21-årig mand blev lørdag kl. 07.56 sigtet for at køre bil under indflydelse af både alkohol og euforiserende stoffer. Den unge mand kørte ad Helligdomsvej med 3 passagerer, da de pludselig kørte i en lidt dyb grøft. En anden bilist standsede for at sikre sig, at de unge var ok, og kontaktede derefter politiet. En blodprøve skal nu vise, i hvilket omfang den 21-årige var påvirket.
En 25-årig kvinde blev søndag testet positiv for narko-kørsel, da hun blev testet ved ankomsten med færgen fra Ystad kl. 21.50.
Tyveri
En 72-årig kvinde har torsdag d. 30. april mellem kl. 11.45 og kl. 11.55 fået stjålet sin Iphone 6 og diverse kort fra sin taske, mens hun var i Rema 1000 på Aakirkebyvej i Rønne.