Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Håndholdt teleudstyr
Fredag d. 4. juni kl. 13.18 blev en 36-årig mand stoppet på Vesterbro i Åkirkeby, da han brugte sin mobil imens han kørte bil.
Værtshusuorden
Fredag d. 4. juni kl. 21.28 blev politiet kaldt til Sørens Værtshus i Snogebæk hvor der havde været slagsmål imellem to personer.
Ordensbekendtgørelsen
I forbindelse med at politiet var kaldt til Snogebæk fredag d. 4. juni, så politiet en 20-årig mand urinerer i en privat indkørsel på Elses Løkkevej.
Musik til ulempe
Fredag d. 4. juni kl. 22.50 blev politiet kaldt til Kollegiet Østervang i Rønne, da festen også var i gang ude på gaden. Efter politiets ankomst blev festen lukket.
Brandlovgivning
Fredag d. 4. juni kl. 23.47 blev politiet kontaktet af en bekymret borger i Sandgade i Rønne, der kunne lugte røg. Det viste sig, der var en der havde glemt sin pizza i ovnen.
Hastighed – ATK
Fredag d. 4. juni imellem kl. 09.36 og 12.06 på Segenvej i Almindingen, blev en billist målt til at køre 90 km/t i en 70 km-zone.
Senere samme dag imellem kl. 12.45 og 16.06 på Rønnevej i Lobbæk, kørte 25 billister for hurtigt i 60 km-zonen, hvor den hurtigste kørte 78 km/t.
Brandlovgivningen
Lørdag d. 5. juni kl. 16.24 på Skansevej i Rønne opstod der brand i flere træer på stedet. Branden skyldes formodentlig af et cigaretskod.
Vigepligtsforseelse
Lørdag d. 5. juni kl. 23.50 i krydset Munch Petersens Vej og Nordre Kystvej i Rønne, overholdt en 30-årig ikke sin vigepligt og kørte ud foran en patruljebil, der måtte bremse hårdt op for at undgå påkørsel.
Spirituskørsel
Søndag d. 6. juni kl. 01.15 på Nyker Strandvej i Hasle, blev en 39-årig mand stoppet da han var påvirket af spiritus.
Inddragelse af nummerplade
Søndag d. 6. juni kl. 08.10 fik en 34-årig mand inddraget sin nummerplade, grundet restance.
Færdselsuheld
Søndag d. 6. juni kl. 09.14 på Svalhøjvej ud for Hasle, havde en 30-årig mand et solouheld. Politiet mistænker føreren var påvirket.
Færdselsuheld
Søndag d. 6. juni kl. 15.43 på Aarsdalevej i Nexø, kørte to billister sammen, ved lav hastighed. En 20-årig mand påkørte en tysk turist bagfra. Ingen personskader og minimale skader på begge køretøjer.