Bornholms Politi: Seneste nyt fra Nexø - tirsdag den 9. marts

Profilbillede
dato

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

ATK-bilen

Mandag formiddag holdt ATK-bilen på Poulskervej i Poulsker. Her blev en bilist målt til at køre 100 km/t i en 80 km-zone. 

Samme eftermiddag holdt ATK-bilen på Birgersvej i Åkirkeby. Her blev fem bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 67 km/t i en 50 km-zone.

Butikstyveri

Mandag eftermiddag blev en 40-årig mand fra Hasle tilbageholdt i et supermarked i Rønne, da han havde stjålet varer fra butikken for et større beløb. Personalet tilbageholdt ham, på trods af at han var noget udadreagerende, til patruljen nåede frem.

Knivloven, våbenloven samt euforiserende stoffer

Mandag eftermiddag så patruljen en 33-årig mand fra Nexø, der smed en pose i en skraldespand ved testcentret på Åkirkebyvej i Rønne. Posen viste sig at indeholde euforiserende stoffer. Manden blev visiteret og fundet i besiddelse af en dankort-kniv, samt et knojern. Derefter blev mandens bopæl ransaget, Hvor der dog hverken blev fundet euforiserende stoffer eller våben. Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, våbenloven samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Senere samme eftermiddag blev en 30-årig mand fra Snogebæk standset på Åkirkebyvej i Rønne. Manden blev testet for euforiserende stoffer og blev fundet positiv. Desuden var han i besiddelse af hash. Mandens bil og bopæl blev ransaget, men her blev der heller ikke fundet euforiserende stoffer. Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, samt at føre motordrevet køretøj under indflydelse af samme.

Hærværk

Mandag aften anmeldte flere vidner at have set tre unge mennesker løbe fra Åvangsskolen i Rønne, hvor to ruder i en dør samt en anden rude konstateredes smadret. En beboer på Merkurvej anmeldte, at hans udendørs lanterne, der stod på jorden, var blevet smadret mod havegangens fliser. Patruljen runderede området, hvor de traf flere unge mennesker. Den ene unge mand, en 12-årig dreng ovrefra, blev taget med til Politigården, hvor han blev afhørt under overværelse af de sociale myndigheder, og den 12-årige dreng erkendte at være gerningsmanden til rudeknusningen og hærværk på lanternen.

 
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi