Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hærværk
Bornholms Politi har modtaget anmeldelse om hærværk begået mod Kvickly i Rønne mellem fredag d. 19. februar kl. 23.30 og lørdag d. 20. februar kl. 01.00. Nogle unge mennesker har knust nogle plexiglasplader på et skur til indkøbsvogne, revet plakatholdere og plakater ned og ødelagt dem og lavet en stor bule på en Post Nord postkasse.
Færdsel
En færdselspatrulje var i Nexø onsdag, hvor en 48-årig mand er sigtet for at køre med påhængsvogn, hvor godset ikke var spændt fast. En 50-årig mand er sigtet for ikke at bruge sikkerhedssele, og en anden 50-årig mand for at at køre 102 km/t i 80 km-zone.
ATK-bilen målte i 2,5 time på Nybrovej i Østerlars, hvor 2 bilister kørte for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 60 km/t. Derefter blev der målt i godt 2 timer på Kirkemarksvej i Nyker. Her havde 12 bilister for meget fart på, og 3 står til klip i kørekortet. Højeste hastighed blev her målt til 80 km/t, hvor det tilladte er 50 km/t.