Døgnrapporten i Nexø: mandag den 8. november

Profilbillede
dato

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En hvid varebil holdt parkeret i en parkeringsbås på Rønnevej i Olsker fredag middag. Omkring kl. 12.00 blev bilen påkørt af et køretøj, der efterfølgende kørte fra stedet.

ATK-vognen stod lørdag formiddag i tre timer på Søndre Landevej i Nylars, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 94 km/t i en 80 km-zone. ATK-vognen stod senere på dagen i tre timer på Birgersvej i Aakirkeby, hvor syv trafikanter kørte over de tilladte 50 km/t. Den højeste målte hastighed var på 67 km/t.

ATK-vognen stod i tre timer søndag formiddag på Strandvejen i Rønne, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 60 km/t i en 50 km-zone. Senere samme dag stod ATK-vognen i 3,5 time på Munch Petersens Vej i Rønne, hvor fire trafikanter kørte over de tilladte 50 km/t. Den højeste målte hastighed var 90 km/t.

 

Uro og uorden

En 21-årig mand blev natten til lørdag omkring kl. 02.00 bortvist fra Hiten i Nexø. Manden blev på stedet og stod udenfor og bankede på ruderne og døren. Manden blev bedt om at forlade stedet, hvilket han efterkom.

 

Vold

Lørdag morgen kl. 05.19 blev to mænd på henholdsvis 32 år og 20 år uenige på Store Torv i Rønne. Den 20-årige mand slog i den forbindelse den 32-årige mand i ansigtet, hvorefter han gik fra stedet.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi