Et færdselsuheld fandt sted i Nexø i krydset mellem Paradisvej og Havnegade. Bornholms Politi modtog anmeldelsen kl. 14.11.
Uheldet involverede en personbil ført af en 55-årig mand fra Østermarie, som kørte i nordlig retning af Paradisvej og skulle fortsætte ligeud i krydset med Havnegade. Personbilen kolliderede med en varebil, der blev ført af en 64-årig mand fra Klemensker, som kørte i østlig retning ad Havnegade.
Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet. Den 55-årige mand blev dog sigtet for overtrædelse af vigepligten.