Hjemmeplejen Nexø syd: Leder søges til Nexø syd hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nexø syd hjemmepleje på Bornholm søger sundhedsfaglig leder

 

Nexø syd hjemmepleje i Plejedistrikt sydøst søger en sundhedsfaglig leder, der med positiv energi kan lede vores dynamiske og dedikerede hjemmeplejeteam ind i fremtiden.

 

Vi er 44 engagerede medarbejdere af forskellige uddannelse, som har brug for din hjælp til at lede os trygt gennem de faglige spor, som vi gerne vil være bedre til. Vi arbejder bl.a. med nye digitale løsninger som skærmbesøg, at få borgernes medicin på dosisdispenseret medicin (DDM) og med tavlemøder. Vi er blevet gode til selv at planlægge vores arbejdsdag på storskærmen gennem vores planlægningsværktøj Cura Plan.

Vi søger en leder, der kan hjælpe os videre i vores netværks- og teamudviklingsproces. På daglig basis er der et tæt samarbejde med kollegaerne i Nexø nord. Du har derfor mulighed for at få tæt daglig ledersparring med lederkollega i Nexø nord og med vores distriktsleder.

 

Hov, vi glemte at fortælle, at vi også har fokus på at styrke vores rehabiliterende tilgang i samarbejdet med borgeren.

 

Vil du være med?

 

I netværksledelse ser vi muligheder for nye tiltag, hvor drift og udvikling skal gå hånd i hånd i en tid hvor rekrutteringsudfordringerne også er en del af vores hverdag. Vi ønsker at udvikle os hen imod selvstyrende teams, hvor et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores dygtige medarbejdere er altafgørende. Vi har brug for dig til at hjælpe os med at holde overblikket og sætte retningen, så vi når vores strategiske mål.

 

Ønsker du at lede et hjemmeplejeteam i tæt samarbejde med dit netværk, hvor der er en konstant dialog mellem borger og medarbejdere om ønsker og forventninger til tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen – og hvor vi arbejder med borgere med meget forskellig baggrund, med mange forskellige udfordringer og dermed forskellig kompleksitet i opgaven? Så søg til os.

 

Som leder i Hjemmeplejen vil du opleve spændende og udfordrende opgaver, og du vil møde kollegaer og medarbejdere med fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde i et udviklende miljø. Vi samarbejder tæt med kolleger fra Sygeplejen og Genoptræningen i Center Sundhed og Forebyggelse i den daglige drift.

 

Er du lidt nysgerrig, men i tvivl – så læs videre!

 

Du vil blive en del af øens samlede netværk af ledere af hjemmepleje og plejecentre, hvor vi i alt er 23 ledere og 3 distriktsledere. Vi har fokus på at udvikle ældreplejen til en fremtid med mere fokus på velfærdsteknologi og rehabilitering. Vi arbejder for et helhedssyn på kommunens ældre ved at fokusere på den enkelte borgers styrker og ressourcer - altid ved medinddragelse af den enkelte ældre - så vi kan tilbyde en værdig ældrepleje.


Det stiller krav til os, og dermed dig, der

  • har en stærk sundhedsfaglig profil og vil arbejde med at skabe et højt fagligt niveau.
  • har ledelseserfaring, diplomuddannelse i ledelse eller ønsket om at erhverve den.
  • kan stå i spidsen for forandring og sikre følgeskab.
  • arbejder målrettet sammen med borgeren om tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen - oftest gennem dine medarbejdere.
  • deltager aktivt sammen med medarbejderne på at leve op til Bornholms Regionskommunes ældrepolitik.
  • har gode kommunikative færdigheder - som både kan være coachende, lyttende og handlekraftige.
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket.
  • sikrer driften under de økonomiske forudsætninger, der er til stede.
  • deltager aktivt i samarbejdet med øvrige centre i Bornholms Regionskommune. I Bornholms Regionskommune arbejder vi efter fælles ledelsesværdier: Vi vil borgerne, vi sætter retning og vi leder sammen. Dette skal mærkes i vores dagligdag.
  • kan spille kollegaer og medarbejder gode og sikre udvikling og implementering.
  • kan drifte og understøtte trivsel på samme tid.
  • kan bidrage både til det praksisnære og det visionære arbejde i ledelsesgruppen.

Center for Ældre rummer også myndigheds- og tilsynsfunktionen på ældreområdet.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Lena Hartelius på e-mail: lena.hartelius@brk.dk eller telefon 56 92 70 16, eller kommende kollega leder Henrik Jensen på mail: Henrik Jensen@brk.dk eller telefon 56 92 71 21.

 

Send din ansøgning, CV og evt. dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest søndag den 8. oktober 2023.

 

Ansættelsessamtaler vil foregå uge 43 den 23. oktober 2023 med en evt. anden samtale den 27. oktober 2023. Kandidater der indbydes til anden samtale vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

08-10-2023

Samtaletidspunkt

Uge 43

Ansættelsesdato

01-12-2023

Kontaktperson

leder af Plejedistrikt sydøst
Lena Hartelius
56927016 / 30508290
eller

leder af Hjemmeplejen Nexø nord

Henrik Søderberg Jensen

56927121  / 30512848

Arbejdssted

Hjemmeplejen Nexø syd
Møllevænget 1, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

 

Center for Ældre
Center for Ældre er en af BRK's største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte. Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv. Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen. Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene, deres familier og et netværk af frivillige. Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

 

 

 

Ledelse

I BRK har vi tre ledelsesværdier:

#Vi vil borgerne

#Vi sætter retning

#Vi leder sammen,

som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

Se ledelseskonceptet her

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Nexø syd, Møllevænget, 3730 Nexø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rekruttering.brk.dk/rekruttering/JobNotice.aspx?CompanyId=InnomateHR_Prod&JobNoticeId=4472

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet