Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
ATK-bilen
Onsdag holdt ATK-bilen på Nybrovej i Østerlars. Her blev et køretøj målt til at køre 64 km/t i en 50 km-zone.
Senere samme dag holdt ATK-bilen på Paradisvej i Nexø. Her var der ingen, der kørte for stærkt.
Tyveri
Et sort el-løbehjul af mærket Ziaomi model m365 pro 2, blev i weekenden stjålet fra en adresse i Rønne. Løbehjulet kan genkendes på, at reflexen ved forhjulet mangler.
Hvis du ser det, må du meget gerne kontakte Bornholms Politi på 114 / 5690 1448.
Slagsmål og tumult
Onsdag eftermiddag opstod der tumult foran retsbygningen på Store Torv i Rønne. En 46-årig mand slog en 49-årig mand i ansigtet. Den 49-årige reagerede ved at kaste kaffe efter den 46-årige.
Den 46-årige mand blev anholdt og sigtet for vold.
Onsdag aften fik vi en anmeldelse om, at der var slagsmål på Nørrekås i Rønne, hvor tre personer havde indledt et slagsmål.
Optakten havde været, at de stod og råbte ukvemsord af hindanden. Patruljen ankom til stedet for at få ro på gemytterne. Alle fire, tre mænd på hhv. 45, 48 og 62 år, samt en kvinde på 48 år, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. En af mændene blev tillige sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.
Dødsfald
Den 30-årige mand, der blev påkørt af en motorcykel lørdag den 30. juli 2022 ud for Åkirkeby, afgik ved døden onsdag eftermiddag.