Nyt fra Nexø i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Uro og orden

En borger ringede onsdag formiddag kl. 09.55, idet en 49-årig mand cyklede efter hende i Nexø. Manden begyndte ligeledes at råbe af kvinden, hvorfor hun blev meget utryg. En patrulje kørte til mandens adresse, hvor han erkendte forholdet og blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Færdsel

En 29-årig mand kom onsdag formiddag kl. 11.25 kørende ad Godthåbsvej i Østermarie på en lille knallert. En patrulje skønnede, at manden kørte med for høj fart, hvorfor han blev standset. Knallerten blev målt på rullefelt til at køre 62 km/t i timen og var derfor konstruktivt ændret. Det viste sig yderligere, at manden havde ført den lille knallert uagtet, at han var påvirket af cannabis. Ligeledes var det anden gang, at manden havde kørt på en knallert i frakendelsestiden. Dette betød, at patruljen beslaglagde knallerten med henblik på konfiskation. 

 

Våben

En 23-årig mand blev af en patrulje truffet ved færgeterminalen onsdag kl. 20.02. Her blev han under visitation fundet i besiddelse af en hobbykniv, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af knivloven. 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi