Nyt fra Nexø i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærværk

Anmelder oplyste, at der mellem tirsdag den 1. juni 2021 og søndag den 1. august 2021 var lavet graffiti på et hus i Rønne. Graffitien var tags, hvor der stod ”Plagt”, ”Spot” og ”Dragon”.

 

Færdsel

Fredag var der målrettet færdselskontrol rundt om på øen, hvilket førte til tre sager for brug af håndholdt mobil under kørsel. Brug af håndholdt mobil giver et klip i kørekortet.

ATK-vognen stod fredag i tre timer på Borrelyngvej i Rutsker, hvor to trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t. Den højeste måling var på 113 km/t, hvilket udløser et klip i kørekortet. Senere på dagen stod ATK-vognen i tre timer på Aarsdalevej, hvor en enkelt trafikant blev målt til at køre 93 km/t i en 80 km-zone

ATK-vognen var afsted igen lørdag, hvor den stod i to timer på Nexøvej i Åkirkeby. En enkelt trafikant blev målt til at køre 102 km/t, hvor det er tilladt at køre 80 km/t.

 

Våben

Anmelder oplyste fredag formiddag, at hun havde fundet en revolver-lignende genstand i et cykelskur i Rønne. Da patruljen ankom til stedet, kunne de konstatere, at der var tale om et Hardball-våben, som patruljen tog med tilbage på politigården.

 

Uro og uorden

Kl. 4 søndag morgen var tre til fire personer kommet op at slås på Store Torv i Rønne. Da patruljen ankom til stedet, var alt igen roligt.

 

Humanitær eftersøgning

Bornholms Politi modtog søndag aften kl. 23.20 en anmeldelse om, at en 76-årig kvinde var gået fra sit hjem på Østbornholm. I løbet af de sene aftentimer og natten blev der iværksat en humanitær eftersøgning, hvor politiet ledte efter kvinden både med drone og hunde. Kl. 04.51 blev kvinden fundet i god behold, men var i løbet af natten blevet kold, og hun blev derfor kørt til hospitalet til tjek.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi