Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Mandag kl. 10.22 kom en 16-årig ung mandlig traktorfører fra Nordøstbornholm kørende ad Ibskervej i Nexø. Idet traktorføreren skulle foretage et venstresving, overså han en modkørende 80-årig mandlig bilist fra Nordøstbornholm, hvorved der skete sammenstød. Der skete ingen personskade ved sammenstødet.En 70-årig mandlig bilist fra Midtbornholm kom mandag kl. 13.04 kørende ad Østergade i Rønne, hvor han påkørte en mast i krydset ved Pingels Allé. I samme forbindelse ramte den 70-årige en anden bil, som herefter kørte fra stedet. En patrulje fik efterfølgende kontakt til den 57-årig mand fra Rønne, som førte den påkørte bil. Den 70-årige mand blev kørt til hospitalet til tjek.
Kl. 15.27 mandag eftermiddag opstod et færdselsuheld på Søndre Landevej i krydset ved Vellensbyvejen i Nylars. En 88-årig mandlig bilist overholdte ikke sin vigepligt og kørte ud foran en 32-årig kvindelig bilist, hvorved der skete sammenstød. Der skete ingen personskade ved sammenstødet.