Nyt fra Nexø i politiets døgnrapport

Profilbillede

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri

En 27-årig kvinde fra Fyn anmeldte tyveri begået på færgen mellem Ystad og Rønne torsdag den 20. oktober mellem kl. 14.00 og kl. 20.00. Der var i tidsrummet blevet stjålet en computer samt et par høretelefoner, som begge lå i et computeretui.

Torsdag den 20. oktober mellem kl. 09.00 og kl. 09.50 er der fra en bil blevet stjålet en pung. Bilen holdt parkeret på Søndergade i Allinge i tidsrummet.

En bil holdt parkeret på Sankt Mortens Gade i Rønne fredag, hvor bilens nummerplader i tidsrummet mellem kl. 19.30 og 21.15 var blevet stjålet.

En computer var lørdag den 22. oktober mellem kl. 13.00 og kl. 20.00 stjålet. Tyveriet skulle være sket på Tværmolen i Rønne.

 

Dyr

En borger ringede fredag eftermiddag kl. 14.31, idet vedkommende under en gåtur på stranden mellem Duodde Camping og Snogebæk havde fundet et dødt vildsvin. Det blev aftalt at Beredskabsstyrelsen ville sørge for at hente vildsvinet.

 

Færdsel

I weekenden blev i alt seks sæt nummerplader inddraget. Dette på grund af manglende forsikring på bilerne samt manglende betaling af grøn ejerafgift.

En 80-årig mand fra Rønne var søndag kl. 18.32 kommet cyklende i Almindingens Runddel på Zahrtmannsvej i Rønne. En bilist kørte med lav fart ind i rundkørslen, og i den forbindelse ramte vedkommende den 80-årige mand, som væltede på cyklen. Bilisten gav sig ikke til kende og kørte fra stedet. Cyklisten blev kørt på hospitalet til tjek. Vi vil meget gerne i kontakt med bilisten, og i den forbindelse hører vi meget gerne fra borgere, der har set noget. 

 

Uro og uorden

En patrulje kørte lørdag kl. 04.06 til Store Torv i Rønne, hvor der ud for Musikhuzet skulle være opstået noget tumult. Patruljen traf her en 17-årig ung kvinde fra Rønne, som havde skabt noget uro omkring sig og blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 

Lørdag formiddag kl. 11.46 opstod der skænderi mellem 46-årig mand fra Rønne samt en kvinde på Store Torv i Rønne. Kvinden havde reageret på mandens måde at behandle sin hund, hvorfor hun var gået hen til ham og udtrykt sig om dette. Manden havde i forbindelse med skænderiet vendt sig, og idet han vendte sig, faldt hans høretelefoner af og ramte kvinden. Patruljen på stedet fik kontakt til begge parter og havde bedt manden om at forlade stedet, hvilket han gjorde. 

En fra personalet på en beværtning i Nexø kontaktede søndag kl. 01.21 politiet. Der var opstået lidt uro ude foran beværtningen, og personalet ønskede at gøre politiet opmærksom på dette, men ville i første omgang se, om de selv kunne håndtere det. Da patruljen kom til stedet var der ro på situationen. 

 

Hærværk

En 30-årig mand var søndag kl. 03.08 kommet hjem til sin adresse på Aasen i Nexø, hvor han opdagede, at det yderste lag i en rude til havedøren var knust. 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi
Mød redaktionen
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Søren Schrøder Rasmussen ssr@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Markus Ingemann mi@vores-mediehus.dk