Nyt fra Nexø i politiets døgnrapport

Profilbillede

Nexø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdsel

En 58-årig kvinde kom fredag kl. 09.00 kørende i bil ad Hedtoftsvej i vestlig retning og ud i krydset ved Paradisvej i Nexø. Bilisten overså, at en 87-årig mand kom kørende i el-scooter ad Paradisvej, hvorfor bilisten påkørte den 87-årige mand. Kvinden gik ud af bilen og hen til manden, hvor hun hjalp ham op igen og de udvekslede oplysninger. 

Under en færgekontrol søndag morgen blev en 44-årig mand sigtet for spirituskørsel. Manden kom kørende i land fra færgen, hvor en patrulje stoppede ham. Her blev han alkometertestet, og han pustede over det tilladte, hvorfor han blev kortvarigt anholdt og kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af blodprøver.

En bil kørte søndag kl. 15.18 i grøften på Østermarievej ud for Ibsker, hvor den væltede rundt på taget. I bilen sad to personer på henholdsvis 55 år og 47 år, som selv kravlede ud af bilen. Årsagen til solouheldet vides ikke, men de to personer slap uden større skader. Føreren af bilen blev kørt til tjek på hospitalet. 

 

Brand

Lørdag kl. 07.41 indløb en anmeldelse om brand i en elinstallation på Ellegade i Snogebæk. Der var ingen bygningsskade, men 10 til 15 hustande var uden strøm, hvorfor Energi og forsyning sørgede for nødforsyning. 

 

Hærværk

Vi har modtaget en anmeldelse om graffitihærværk begået tirsdag den 2. august mellem kl. 12.00 og kl. 20.00. Der er med en hvid permanent tusch skrevet tags på gulve, sæder samt vinduer i en BAT bus.

En gruppe unge havde natten til lørdag mellem kl. 02.10 og 02.30 lavet hærværk på to biler, som holdt på parkeringspladssen ved Borgmesterbiler i Rønne. 
 

Tyveri

En rød og sort Mountain Bike med ”Red Bull” stående på stellet er stjålet fra Nordskovens Camping ved Antoniette strand torsdag den 4. august mellem kl. 13.00 og kl. 15.00.

 

Indbrud

Fredag formiddag modtog vi en anmeldelse om indbrud på et værthus i Aakirkeby begået torsdag omkring kl. 23.30, hvor der blev stjålet byttepenge fra kassen samt en flaske spiritus. Anmelderen af indbruddet fik ved hjælp af videoovervågning identificeret gerningsmanden. Dette førte til, at en 39-årig mand fredag omkring midnat blev sigtet for indbrud. Derudover blev han sigtet for våbenloven, da der i forbindelse med ransagning på mandens adresse blev fundet en peberspray og to kårder.

 

Narko

Under en gående patrulje i en park i Nexø obserrverede patruljen to personer, som sad ved en bænk. Da patruljen gik hen imod dem, sparkede den ene person noget væk, hvorfor patruljen visiterede de to personer. Den ene person, en 20-årig ung mand, blev i forbindelse med visitationen fundet i besiddelse af 0,15 gram kokain, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi