Økonomimedarbejder søges til barselsvikariat i Bornholms Regionskommune

dato

Kommunens centrale regnskabsafdeling søger barselsvikar

Har du lyst at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor du arbejder med forskellige typer af opgaver i Opkrævning/ejendomsskattekontoret.

Vi har brug for en medarbejder, som har flair for detaljen, og som trives med at arbejde med mange bolde i luften samt borgerkontakt og er omstillingsparat når der kommer ad hoc-opgaver.

Kan du lide at være en del af et team, der samarbejder om løsning af opgaverne og sikrer driften i tæt fagligt samarbejde, så er stillingen som økonomimedarbejder i Regnskab i Center for Økonomi og Personale måske noget for dig?

 

Hvem er vi?

Regnskab er en del af Center for Økonomi og Personale, en central enhed med opgaver for hele Bornholms Regionskommune på tværs af 7 centre. Arbejdsstedet er Møllevænget 1, Nexø.

Vi er et center med 72 medarbejdere, fordelt på 3 afdelinger; Budget og indkøb, Løn og personale samt Regnskab. I Regnskab er vi 31 medarbejdere med en bred vifte af opgaver inden for bogføring og fakturering, forsikringskontor, projektøkonomi, ejendomsskat og opkrævningskontor.

Vi er kendt for at være et fagligt stærkt team, hvor der er plads til nytænkning, vidensdeling og faglig udvikling, samt nærværende understøttelse af de øvrige centre for at sikre de bedste vilkår for borgerne.

 

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • telefonbetjening
  • administrative opgaver
  • lettere sagsbehandling
  • rykning af restancer
  • ad hocopgaver

 Vi søger en kollega, som:

  • har relevant kontorfaglig og/eller økonomiuddannelse med gode itkundskaber
  • kommer med en positiv og nysgerrig indstilling og et godt humør
  • viser ansvarlighed, engagement og fleksibilitet
  • er glad for udfordringer og er god til at se nye muligheder
  • er god til selvstændigt at planlægge og prioritere sit arbejde
  • det vil være en fordel at du har arbejdet med kommunale økonomisystemer som OPUS Økonomi med både Rollebaseret Indgang og SAP

 

Udover forskellige økonomiopgaver og gode kollegaer kan vi tilbyde fleksibel arbejdstid og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, kompetenceudvikling og en røgfri arbejdsplads. Vi har fokus på, at alle skal trives, når de er på arbejde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

29-04-2025

Samtaletidspunkt

09-05-2025

Ansættelsesdato

01-06-2025

Kontaktperson

leder af Regnskab
Karen Lynn Jacobsen
56921305 / 30182187

Arbejdssted

Regnskab
Møllevænget 1, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Regnskab, Møllevænget, 3730 Nexø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bd07108a-3d24-4014-bb50-1adfea56a989

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Nexø

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.