Fredag kl. 23.01 modtog politiet en anmeldelse fra en beværtning i Nexø. Anmeldelsen drejede sig om en gæst, som opførte sig ubehageligt, samt en anden beruset gæst, der ikke kunne tage vare på sig selv.
En patrulje ankom til stedet kl. 23.39, men den uønskede person havde allerede forladt beværtningen. Den berusede gæst, en 66-årig mand fra Nexø, blev kørt hjem og hjulpet i seng af patruljen.