Fredag aften kl. 22.50 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om uro i buslinje 1 på Nyker Strandvej ved Sorthat-Muleby. En gruppe unge skabte uro i bussen, og buschaufføren havde forsøgt at bortvise dem, men de nægtede at forlade bussen.
En politipatrulje blev sendt til stedet. En 16-årig ung mand fra Nexø var meget højtråbende og aggressiv over for politiet. Ved visitation blev han fundet i besiddelse af jointpapir, en mixerbakke og en elektronvægt.
En 15-årig ung kvinde fra Rønne blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da hun nægtede at forlade stedet trods politiets gentagne anvisninger.